Kært barn har mange navne som man siger, og derfor søger jeg freelance job som følgende: IT-supporter, IT-manager, webmaster, systemadministrator, IT-tekniker, IT-medarbejder, IT-konsulent, systemansvarlig, driftsupporter, informatikassistent, netværksadministrator, systemoperatør, teknisk supporter, datafagtekniker, IT-administrator og gerne med elementer i form af grafiker, mediegrafiker, grafisk designer, DTP’er, rentegner, grafisk formgiver, web designer og alt der imellem.

Jeg er udlært mediegrafiker fra reklamebureauet Nielsen & Theilade og modtog mit svendebrev 1. oktober 2003. Siden da har jeg arbejdet med IT-support og drift i fem virksomheder. Siden 2009 har jeg sideløbende haft min egen virksomhed, hvor jeg har arbejdet freelance med IT-support, grafiske opgaver samt webdesign og hjemmesideløsninger. Jeg har derfor bred erfaring af mange forskellige typer af IT-opgaver og brugere på alle niveauer. IT er min store passion, og nyder at kunne hjælpe brugerne med deres udfordringer.

Jeg har en fast stilling som IT Manager hos Dansk BørneAstma Center – Gentofte Hospital, hvor jeg har spændende udfordringer i dagtimerne, og arbejder freelance aften og weekend her i ComputerLab.

Jeg har arbejdet med grafisk produktion siden 1998, med speciale i Adobe Photoshop og Illustrator. Derudover har jeg ”leget” med computere siden 1986 som 8 årig, så når det drejer sig om alle aspekter af hard- og software, må jeg indrømme, at jeg er en nørd med stort ”N”, og jeg har derfor let ved at sætte mig ind i nye systemer.

Til daglig, på reklamebureauet hos Nielsen & Theilade, tog jeg mig af alt fra færdiggørelse af tryksager og websider til IT-support og rådgivning af kollegaer og kunder.

Først som Infrastructure Analyst og senere som IT-manager i større internationale virksomheder er jeg vant til at håndtere mange forskellige problemstillinger og opgaver. Det kan blandt andet være alt fra den daglige serverdrift, hardwarereparation og kontakt til eksterne leverandører til at forklare komplekse problemer, så brugerne forstår dem, og en tilfredsstillende løsning kan foretages. Administrative opgaver jeg er vant til at håndtere er f.eks. indberetning af Sarbanes–Oxley (SOX), indkøb, udarbejdelse og opdatering af vejledninger og dokumentation, konsolidering og andre tiltag for sikre besparelser og skabe grundlaget med den mest effektive drift i virksomheden.

Jeg står til rådighed hvis der skulle være spørgsmål.

Mvh,
Brian Vegas Jørgensen

CV:

Uddannelser
Mediegrafiker (udlært  fra Københavns Tekniske Skole 2003)
Elektronikmekaniker (tek1+2)
Grundskole (inkl. 10 klasse)

Erhvervserfaring
2011-           IT-Manager hos Dansk BørneAstma Center / COPSAC – Gentofte Hospital
2011-2011    IT-support vikar hos NNIT A/S
2009-           Selvstændig / freelance IT-support, fotograf, grafiker og webdesigner
2007-2011    IT-Manager hos DDB Danmark A/S
2005-2007    Infrastructure Analyst (IT Supporter) hos ACNielsen A/S
2004-2005    IT-supporter hos Missionpharma A/S
2001-2003    Mediegrafiker-elev hos Nielsen & Theilade reklamebureau A/S
2000-2001    Mediegrafiker-elev (påbegyndt på skolepraktik)
1996-2002    Salgsassistent i ISO Ballerup
1995             Service assistent i ISO Ballerup

Kurser
2006 : Administrering af MS SMS / MCP2596 (5 dage)
Microsoft Windows XP administrator
Oracle portal, Staroffice, Synkron.web administrator
40 uger kreativ linie hos Københavns tekniske Skole (multimedia, web/grafisk design, DTP)
3 måneders engelsk kursus under 10 måneders ophold i Canada

Kompetencer
Grafik og design med fokus på Adobe CC Illustrator og Photoshop
Fotografering og billedbehandling, især til bogomslag, produktfotos og bygninger.
Webdesign og opsætning af CMS (Synkron.web, DynamicWeb, Joomla og WordPress)
Microsoft Windows, Office, BPOS, WSUS, SMS, AD og Exchange
Support og programmering af Ascom og Ericsson PBX telefoncentral og terminaler
Support og reparation af PC / Apple Mac hardware og software, samt diverse periferiudstyr
System udrulning og kloning af Microsoft Windows og Apple Mac OS X
Antivirus, firewall og backup (WatchGuard, F-Secure, Panda, Sophos, Symantec m.fl.)
Opsætning og drift af diverse netværksudstyr (VPN, switch, router, WLAN)
Virtualisering med VMWare (Server, Workstation, ESX og ESXi)
Adgangskontrol og overvågning (Siemens CerPass)
Helpdesk / servicedesk bruger support via tlf., e-mail, remote og on-site

Sprogkundskaber
Flydende dansk og engelsk